Pakhusene i Hamburgs havn skal bevares
Historikeren Ralf Lange var arkitekten bag Hamborgs ansøgning til UNESCO om at gøre 1880’ernes pakhuse i byens tidligere frihavn Speicherstadt til verdensarv. Så selvfølgelig blev han glad, da Speicherstadt – sammen med erhvervsbygningerne i nabokvarteret Kontorhausviertel – i sommeren 2015 kom på Tysklands UNESCO-liste – i fint selskab med Kølns domkirke, Bremens rådhus og slottet Wartburg, hvor Luther i 1522 sad og oversatte Det Ny Testamente fra latin til tysk.
Men når man spørger Ralf Lange, hvad den nye status skal bruges til, bliver han tavs. Normalt mangedobles turisternes besøgstal, når UNESCO giver en bygning eller et naturområde det blå stempel. Helt så åbenlyst er det ikke, mener han, at turister finder vej til Speicherstadt, der indtil for få år siden mest lugtede af kaffe, te og kakao.
Smukke detaljer som irgrønne spir, mursten i mønstre, flotte kig fra broerne over kanalerne mellem husene, tager sig godt ud på en gåtur, men bag de fleste mure er der bare store tomme lagerrum, så hvordan skal man opleve kvarteret.
Museer, cafeer og restauranter viser vej ind i Speicherstadt
Heldigvis åbner en håndfuld museer, cafeer og restauranter dørene ind til bydelen – modelbanen Miniatur Wunderland, det tyske toldmuseum, Kaffeerösterei, restaurant Schönes Leben – vil glæde de museer, der har til huse i nogle få af pakhusene, men mange andre bygninger i Speicherstadt og især i Kontorhausviertel egner sig egentlig ikke til turisme. Og et enkelt hotel, Hotel Ameron, giver endda mulighed for at opleve atmosfæren og vågne op i Speicherstadt, hvor det ellers er forbudt at bo og overnatte.
