Nazisternes mønsterlejr
Fra 1936 til krigens slutning holdt nazisterne op mod 200.000 mennesker fanget i Sachsenhausen under slavelignende forhold, stuvet tæt sammen i barakker bag høje bevogtede mure. Det var ikke deres tvangsarbejde, der satte dem fri.
Et museumsbesøg man aldrig glemmer
Du går tavs ud gennem porten med ‘Arbeit macht frei’-skiltet med en klump i maven. De mange indtryk fra et besøg i kz-lejren Sachsenhausen er svære at ryste af sig. Lydoptagelser med overlevendes beskrivelser af deres daglige kamp for overlevelse. Plancher der beskriver måden, nazisterne opbyggede, udviklede og drev kz-lejren på.
Hvordan SS-soldaterne inspirerede chefer for andre kz-lejre med nye metoder til fx at nakkeskyde russiske krigsfanger og mobile gaskamre. Man læser og lytter og prøver at forstå, hvad der skete og hvordan, men hvorfor det overhovedet skete, er ubegribeligt.
Det tager tid at bearbejde informationer, synsindtryk og indsigten i grusomhederne fra sin rundgang på det store lejrområde. Men det er et vigtigt sted at besøge – dette museum og mindesmærke over de omkring 50.000 mennesker, der blev dræbt i lejren.
Himmlers mønsterlejr
I udkanten af byen Oranienburg, 35 km nord for Berlin, lod nazisterne henved 1.000 fanger opføre den første del af koncentrationslejren Sachsenhausen i sommeren 1936. Lejren blev udbygget løbende og var ved krigens slutning vokset til 388 hektar. Selv om lejren var beregnet til 12.000 fanger, var der på et tidspunkt 60.000 interneret her samtidig.
Kz-lejren var Gestapochef Heinrich Himmlers første og fungerede som en mønsterlejr. Her uddannede de unge SS’ere, der skulle drive andre kz-lejre. I begyndelsen var fangerne Hitlers politiske modstandere – typisk kommunister og socialdemokrater, men siden havnede kriminelle, homoseksuelle, sigøjnere, Jehovas Vidner og jøder her.
Fanger fra 40 lande
De ca. 200.000 fanger, der var igennem lejren indtil krigens afslutning, repræsenterede 40 nationaliteter. Blandt udlændingene var 200 danske og 2.500 norske fanger. De fleste af fangerne blev sat til tvangsarbejde i rustningsindustrien. Det hårde arbejde og de kummerlige leveforhold gjorde mange syge. Men Røde Kors-pakker med mad og vitaminer fra Danmark, Norge, Sverige og Portugal holdt mange i live.
Sovjetunionen overtog lejren ved krigens slutning og brugte den indtil 1950 som fangelejr for nazistiske krigsforbrydere og politiske modstandere. Efter Tysklands genforening i 1990 blev lejren overdraget til en fond, der åbnede kz-lejren som museum og genskabte bl.a. flere barakker, lejrens indgang og krematorieovnene.
Kz-lejrens historie bliver fortalt på flere museer og i en række bygninger som ‘Fængslet’, ‘Sygeafdelingen’ og ‘Fangernes køkken’. Gå også ind i de rekonstruerede barakker og se, hvordan fangernes køjer i tre etager fyldte hele rum, og se deres toilet og vaskeforhold.
I Barak 38 fortæller udstillingen om de jødiske fanger i lejren, mens Barak 39 handler om dagligdagen i lejren fortalt af 20 overlevende.
Udvalgte historier fra lejren:
Urmageren
Én af de utallige skæbner fra kz-lejren var urmageren Johann Georg Elser fra Königsbronn i Wüttemberg. Han var fange i Sachsenhausen i omkring fem år, inden han i foråret 1945 blev overflyttet til kz-lejren Dachau, hvor han blev henrettet den 9. april.
Seks år tidligere fik hans had til Hitler og nazisterne ham til at konstruere en tidsindstillet bombe og placere den i en søjle nær talerstolen i Bürgerbräukeller i München. Her holdt hele nazi-toppen møde, men ændrede uheldigvis sin tidsplan, så Hitler forlod ølkælderen 13 minutter, inden bomben eksploderede og dræbte 8 og sårede 63 af de tilbageværende.
Elser var 13 min. fra egenhændigt at ændre verdenshistorien, for med i Hitlers følge var Goebbels, Himmler, Hess, Heydrich m.fl. Urmageren blev pågrebet med tegninger af bomben og ølkælderen på sig, da han forsøgte at krydse grænsen til Schweiz. I Gestapos varetægt blev han forhørt, torteret og tilstod til sidst.
Elsers heltemodige gerning blev kendt af den brede offentlighed, da historikeren Helmuth G. Haasis i 1999 udgav en Elser-biografi. Siden er Elser fejret som én af nationens store helte. I hans hjemby fortæller et museum historien, ligesom to spillefilm (den seneste, ‘Urmageren’ i 2015) udlægger dramaet.
Falskmøntnerne
Det største falskmøntneri nogensinde fandt sted i lejren fra 1942-45 under navnet ‘Aktion Bernhardt’, hvor nazisterne satte op mod 140 jødiske fanger til at forfalske britiske 5 og 10 pundsedler. Nazisternes plan var at kaste millioner af falske pund ned fra fly over London og skabe inflation. De fik fremstillet 132 mio. falske pund i lejren og fik spredt mange af dem.
Russiske krigsfanger
Flere end 10.000 russiske krigsfanger blev henrettet i lejren i løbet af to måneder. Beskeden til russerne lød, at de skulle til lægeundersøgelse, men det var nazisternes skalkeskjul for at udskille dem med guld i tænderne. Enkeltvis kom de ind til lægen, mens resten af de ventende russiske fanger hørte høj musik, og under måling af fangens højde blev de en efter en nakkeskudt gennem et hul i væggen og straks slæbt ud til kremering. Asken solgte nazisterne som gødning.
PRAKTISK
Gedenkstätte und Museum Sachsenhausen
Straße der Nationen 22
D-16515 Oranienburg
Åbningstid
15. marts – 14. okt. kl. 8.30-18
15. okt. – 14. marts kl. 8.30-16.30
I vintersæsonen er museerne lukket mandag
Gratis adgang. Lej en audioguide til 3 € (engelsk eller tysk) eller tag på en guidet tur, så får du større udbytte af besøget.
Afsæt 2 timer til at nå rundt på det store område og se udstillinger, museer og mindesteder for de dræbte og døde.
Velegnet for familier med større børn.
