Tag på koncentreret shopping
Flere end 80 butikker ligger side om side med ét formål: De vil sælge dig mærkevarer med op til 70 % rabat hele året. Læg vejen forbi det store Designer Outlet på vejen til eller fra Berlin – eller tag en halvdagsudflugt ud af millionbyen.
Velkommen til det evige udsalg
Bare 30 minutters kørsel fra Berlin ligger det store McArthurGlen Designer Outlet fyldt med gode tilbud fra over 100 kendte modebrands som Armani, Hugo Boss, Prada, Burberry, Mulberry, Gucci, Tod’s, Loro Piana, Salvatore Ferragamo, Polo Ralph Lauren,Tommy Hilfiger til sportsmærker som Nike og Adidas m.fl.
Med rabatter på 30-70 % året rundt kan de fleste gøre en god handel. De flere end 80 mærkevarebutikker ligger dør om dør og indbyder til, at man besøger dem på stribe.
Planlæg dine indkøb
På Designer Outlets hjemmeside kan du se, hvilke butikker og brands du kan shoppe i – og være heldig at ramme ind i ekstra rabatter. Af oversigten fremgår det også, om der er nyåbnede butikker eller en ombygning i gang.
Undervejs i det permanente udsalg er der god mulighed for at tage en pause på en café eller restaurant. Har du børn med, vil de sikkert gerne på legepladsen eller spise is, pandekager og andre lækkerier under shoppeturen. Det kan være svært at nægte dem med alt det, du lige har sparet 😉
PRAKTISK
Designer Outlet Berlin
Alter Spandauer Weg 1
D-14641 Wustermark OT Elstal
Åbningstider
Mandag-lørdag kl 10-20.
Kommer du med bil?
3.000 gratis p-pladser omkring Outlet gør det let at komme af med bilen – og lidt sværere at finde den igen.
Kørevejledning
Tag bussen fra Berlin
For 10 € kan du på fredage og lørdage tage en bus fra Berlin til Designer Outlet og tilbage igen. Børn halv pris.