Sylt: Vadehavets eksklusive ferieø

1327
De magelige strandkurve indgår i badeferie på tysk (© Sylt-Marketing Monika-Gumm)

Vinden, stranden, vandet og solen trækker

Vestenvinden er en del af attraktionen for gæsterne på Sylt. De kommer fra store dele af Tyskland og vil gerne blæses igennem af den friske, rene og saltholdige vind, der størstedelen af tiden blæser fra vest. Kun 3-4 dage om året oplever man vindstille på øen.

Over 40 km hvide sandstrande ud til Nordsøen strækker sig fra den nordvestlige og vestlige kyst af Sylt til sydspidsen. Modsat Rømø, Fanø og hele den danske vestkyst op til Skagen, så bliver vandet hurtigt dybt her. Langs øens østlige side ligger det lavvandede vadehav ind til fastlandet.

Solen tilsmiler Sylt med 1.750 timer i årligt gennemsnit, hvilket er en del flere solskinstimer end i Danmark. Selv Bornholm som vores førende sol-lokalitet har typisk 1.580 timers sol om året.

Det er badetid. En svalende dukkert i Nordsøen venter (foto: © Sylt Marketing Holger Widera)

Sportsvogne og babysittere
Sylt var førhen ét af de steder, tyske kunstnere tog hen for at skabe plads til ny inspiration – lidt som Skagen var for de danske. I de seneste tiår er øen blevet Tysklands mest ekslusive feriemål for landets rigeste og kendte, og i højsommeren skiller jetsettet sig ud, når deres potente sportsvogne fra Maserati, Ferrari og Porsche bliver luftet på øens spinkle landeveje med kradse hastighedsbegrænsninger.

Langs Kampens kendte gade med tilnavnet, The Whisky Mile, parkerer de nærmest på række ud for caféer og restaurationer og giver de mindre velhavende feriegæster mulighed for at kigge på og drømme om at besidde hestekræfterne. Imens gløder kreditkortene i de elegante luksusbutikker fra fx Gucci, Louis Vuitton og Hermès i landsbyen.

Turistkontoret i Kampen gør sit til at skabe den perfekte ferie. Selv en offentlig telefonliste med 24 babysittere – hvoraf 2 også passer hunde – udgiver den, så mor og far kan komme ud og spise og hygge med vennerne.

Mon ikke jetsettet er at finde blandt stamgæsterne på øens 3 Michelinrestauranter? Kai3 i Hörnum og Bodendorf’s øst for Westerland har begge 1 stjerne, mens Söl’ring Hof på tangen syd for Westerland har 2 stjerner. Deres menuer koster fra ca. 100-194 €.

Udenfor Holger Bodendorfs stjernerestaurant venter to Maseratier på hotellets gæster.

Tysklands dyreste kvadratmeter
De stråtækte huse i landsbyerne Kampen og Keitum koster kassen. Så er du advaret. Langs de mest eksklusive veje ligger de karakteristiske nordfrisiske huse i røde mursten, med sprossede ruder og smukke stråtag.

Prisen for et mindre hus på 100 m2 koster fra 18 mio. kr. og opad. Regnet ud fra en kvadratmeterpris på 300.000 kr. kan de dyreste af husene her måle sig med topboligerne i både Hamborg og München.

De stråtækte frisiske huse koster formuer i Kampen på Sylt.

De mest mondæne ferieboliger har ofte 6-8 p-pladser, så vognparken kan blive fremvist under opholdet på øen. Foruden de største modeller fra de tyske bilmærker er gadebilledet smykket med sportsvogne af italiensk og engelsk fabrikat.

Gratis eau de toilette på strandbarens herretoilet.

Køb billet til stranden
12.000 flettede dobbelte strandstole med liggebeslag, fodhvilere og klapbord til drinks venter på gæsterne. De koster typisk 5 € om dagen i leje, men de hører sig til på en sommerdag på Sylt.

De fleste strande opkræver et gebyr af sine besøgende. Til gengæld får man noget for pengene: Livredder, toiletter, koncerter og anden form for underholdning og mod ekstrabetaling kan man gå i én af de 5 strandsaunaer langs vestkysten. Bor man på hotel, får man et gæstekort, der gælder som betaling til stranden.

Danskere finder det sært, at det skal koste 2,5-3,5 € at få adgang til en strand, men tyskerne rynker ikke på brynene over det. De er en stor befolkning om at dele en lille kystlinje og er vokset op med den lille afgift. Strandene er opdelt og tydeligt afmærket, så nogle steder er med badetøj, andre er for nudister – FKK (Freikörperkultur) og endelig er nogle strande for dem med hund.

Den 23 m høje Morsum Klint er et levn fra istiden (foto: © Sylt Marketing)

Øen blev skabt af en stormflod
Tilbage i tiden var nordfrisiske Sylt landfast med det sydlige Jylland. Dengang var området dansk. En kæmpe stormflod i 1362 gjorde Sylt til en ø og i de massive vandmasser, der skyllede landsbyer væk, druknede tusinder. Øens nuværende karakteristiske form har kun eksisteret i ca. 400 år og er under stadig forandring.

Navnet Sylt med ‘y’ burde hedde Sült på tysk, og ingen har en god forklaring på, hvordan et ‘y’ er havnet dér, da det ikke findes i det tyske alfabet. På dansk hedder øen Sild, og det skulle hænge sammen med det store sildefiskeri, der udgik fra øen i Middelalderen.

En weekend eller ferie på Sylt
Sylt var tidligere en del af Danmark og ligger utroligt nær den dansk-tyske grænse. Alligevel er vadehavsøen ukendt for de fleste danskere, og alene derfor indbyder øen til et weekend-besøg eller helst en uges ferie.

Læs 10 grunde til at rejse til Sylt