Reeperbahn Festival med danske bands

232
Britiske Holly Macve på scenen ved Reeperbahn Festival i 2016. Hun var dengang nomineret til festivalens hæderspris, Anchor (foto: Lena Meyer).

Reeperbahn Festival hvert år i september

Reeperbahn i St. Pauli i Hamburg var stedet, hvor The Beatles spillede sig til sine første fans, og bydelen er stadig der, hvor ny musik opstår.  I godt 11 år har Reeperbahn også været hjemsted for Europas største klubfestival, Reeperbahn Festival.

38.000 fans fra hele verden deltog i festivalen i 2016, og de hørte og så både kendte bands som BOY, Villagers, Friska Viljor, Maxim, Anna Ternheimt, Gang Of Four, Get Well Soon, MULE & MAN, Ben Caplan og Wallis Bird, foruden mange nye talenter, der spillede ved 450 koncerter på 70 spillesteder.

Der spilles ikke kun direkte på Reeperbahn. Her er der koncert med det skotske rockband Biffy Clyro (foto: Florian Trykowski).

The Danish Night

En særlig dansk aften, The Danish Night, med dansk musik på plakaten, er på vej til at blive en tradition. Dels optræder mange danske bands på festivalen, dels er der mange danskere blandt club-publikum. I 2016 var der Danish Night på spillestedet Indra, hvor The Beatles spillede i 1960.

I 2017 er der Reeperbahn Festival 20.-23. september. Nogle af de store koncerter er flyttet ind i det nye koncerthus Elbphilharmonie ved Elben. Man kan allerede nu købe billetter. Prisen begynder ved 30 € for en en

elt dag og stiger til 95 € for en billet til alle fire dage. Information om festivalen finder I her.

Reeperbahn Festival foregår også på gadeniveau (foto: Florian Trykowski).