Tysklands første graffiti-museum findes i Berlin

372
Graffiti-museet i Bülowstraße 97 i Berlin (foto: Urban Nation).

Graffitien er flyttet indenfor i Berlin

Graffitien, der ellers pr tradition mest optræder i det offentlige rum, er i Berlin flyttet indendøre. I årevis var den udskældte kunstart mest til irritation og udgift for det offentlige og private. I dag hyrer virksomheder med bygninger, der egner sig som lærred, nogle af de bedste street-art-kunstnere til at male løs.

Og i Berlin-bydelen Schöneberg åbnede i september 2017 et museum, der allerede udefra afslører den kunst, der udstilles indenfor i Urban Nation Museum for Urban Contemporary Art, som museet hedder.

Den tidligere galleri-ejer Yasha Young er direktør for museet, der ud over at vise kunst ude og inde bl.a. har plads til arbejdende kunstnere på de øverste etager. Bag ombygningen fra boligkompleks til museum stod Berliner-arkitektbureauet Graft, og ideen om museet kan ses i en video.

Yasha Young (i midten) er direktør for Urban Nation Museum for Contemporary Art, som er graffiti-museets officielle navn (foto: Urban Nation).